1/1

Mød to elever

Albert

​kommer fra Tåsinge og tager hver dag til Odense for at gå på Steiner HF, som han begyndte på efter sommerferien. Som barn gik han i en steinerbørnehave i Svendborg, men ellers har han ikke rigtig kendt noget til steinerskoler eller kendt nogen, som har gået på en. Han hørte om Steiner HF gennem sin mor og efterskolen, som han gik på i 10. klasse, og det gjorde ham nysgerrig.

 

Jeg valgte at søge ind på Steiner HF, fordi jeg syntes, det var interessant, at man ikke bruger karakterer og eksamen på uddannelsen. Det ville jeg gerne prøve at kaste mig ud i. Jeg har været vant til karakterer tidligere. Og så var der også det musikalske, som jeg har en stor kærlighed for, og det kunstneriske på Steiner HF’en, som lød spændende.

 

I min fritid er jeg med i et band, hvor vi spiller jazz og funk, så ud over at se frem til at skulle have musik på Steiner HF, så syntes jeg også, at det lød spændende med fag som sølvsmedning og sølvstøbning. Det er jo godt også at blive praktisk begavet, og så er det ovenikøbet afstressende at have den slags fag.

Rejserne havde jeg også hørt om, og dem ser jeg frem til. Specielt kultur- og arkitekturrejsen i 2. hf, fordi jeg er interesseret i arkitektur.

 

Jeg synes, fællesskabet på Steiner HF er meget godt.

 

Man skal lige ind i det, for der er mange, som altid har gået her, og de har selvfølgelig et særligt fællesskab. Men man kan sagtens komme udefra og blive en del af fællesskabet, oplever jeg. ’Charlieturen’, lige efter sommerferien, som er en ryste-sammen-tur, blev aflyst pga. coronarestriktioner, og vi skulle have været på andre ture, som også blev aflyst, men sådan er det jo alle steder nu. Fordi jeg er ny, ved jeg ikke helt, hvad jeg er gået glip af af forskellige traditioner og ture, men jeg fornemmer, at de betyder meget for dem, der kender dem.

 

Relationen, mellem elever og lærere, er lidt, som jeg oplevede det på efterskolen. Man er nok lidt tættere forbundet med sine lærere her, end man er på mange andre ungdomsuddannelser. Man kan også joke lidt med lærerne. Det er fint, synes jeg.

 

Da jeg lige var begyndt herude, tænkte jeg, at de godt nok bruger meget papir. Her er hæfter, mapper, tegninger, illustrationer m.m. Jeg har jo været vant til, at det hele var på computeren. Det var lidt specielt. Det var også lidt overraskende, men også positivt, synes jeg, at det ikke var så hippieagtigt på skolen, som jeg faktisk troede, der var.

Benedikte

går på Steiner HF i Odense og har gået på steinerskolen siden 3. klasse. I 10. klasse var hun lige forbi en sportseliteklasse på Hjalleseskolen, da hun gerne ville bruge mere tid på sportsdans, som er hendes store kærlighed. Bendikte har vundet DM i standard og latin, så det er seriøst.

 

Egentlig havde jeg søgt ind på Team Danmarks linje på Tietgen Handelsgymnasium efter 10. klasse men jeg nåede frem til, at det nok blev for meget nyt for mig på relativ kort tid. Så hellere vende tilbage til noget mere velkendt på steinerskolen og tage en Steiner HF. Det ville være mindre stressende, og på den måde kunne jeg få tid og overskud til at danse og stadig tage en hf.

 

Det var allerede lidt voldsomt i 10. klasse. Både at skulle danse så meget, få nye lærere og venner og for mig et helt nyt system i skolen, hvor alt nærmest foregik på computer. Jeg skulle virkelig vænne mig til, at man ikke lige mødtes og sagde morgenvers eller sang morgensang, men bare gik direkte i gang. Man kom mest for at sidde med sin computer, høre på sin lærer, skrive noget ned og så ellers ikke så meget andet. Det er både godt og hyggeligt også at have musik-, kunst- og håndværksfag, som vi har her på Steiner HF. Det giver en god afveksling i skoledagen.

Det er rart, at er der ikke er karakterer og eksamener på Steiner HF, for så føler man ikke det pres, som, jeg tror, ikke gør noget godt. 

 

Der er kun ét spor på hvert trin herude, og det er fedt. Og fordi det ikke er så stort, har man et godt overblik, og man kender også lærerne godt. Det giver noget ro og tryghed, så man også kan lægge vægt på nogle andre ting. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til hinanden, både lærere og elever, for nogen er jo helt nye, men det kommer hen ad vejen.

 

Der er en del rejser knyttet til uddannelsen, og dem har jeg glædet mig til. Rejserne er en gave, som man ikke får så mange steder, også selv om det jo ikke er en helt gratis gave. Nu håber jeg, at det bliver muligt at komme afsted igen, for det har været voldsomt med coronaen, men man kan mærke, at lærerne forsøger at få ting til at lykkes, og fællesskabet på Steiner HF og i overbygningen er godt.