Årsopgave
Maj 2025
I februar/marts afleverer og fremlægger elever i 2. hf deres afsluttende årsopgave. Opgaven er en slags 'mini-speciale', hvor eleverne skal vise, at de inden for en tidsramme på et år kan arbejde selvstændigt og disciplineret med et udvalgt emne. Opgaven skal indeholde både en praktisk, teoretisk og kunstnerisk del, da alle disse dele vægtes højt på en steinerskole. Et år før opgaven skal afleveres og præsenteres, offentliggør eleverne deres valg af emne, som er frit.
Årsopgaverne skal laves ved siden af den almindelige skolegang, og hver elev har en vejleder tilknyttet. Årsopgaverne skal afslutningsvis udstilles og fremlægges foran et publikum. En fagperson med særlig viden om det valgte emneområde, vil efterfølgende vurdere de færdige opgaver. Elevernes emnevalg spænder altid vidt. Som en del af årsopgaveafleveringen laver eleverne en indbundet bog i tilknytning til opgaven i faget bogbinding.
Sofias årsopgave
Fra idé til en virkelighed med benspænd på vejen
Sofia fra 2. hf satte sig marts 2024 for – da hun gik i 1. hf – at hendes årsopgaves tema skulle omhandle hjælp til børn, og gerne flygtningebørn, her i Danmark.
Ideen opstod, da hun gerne vil gøre noget, der kunne hjælpe børn. Hun ville også gerne ud at lave noget i praksis, en form for social hjælp. Sofias mor foreslog derfor, at hun lavede noget med flygtninge og ad den vej kunne hjælpe og støtte børn. Det var for Sofia generelt et helt nyt område, og hun udfordrede på den måde sig selv. Men det var også fordi, at hun havde en ide om, at det måske var et område, hun fremover gerne ville beskæftige sig med, og gennem årsopgaven kunne hun udforske det lidt mere.
Ikke helt gammel nok
I foråret 2024, da hun var gået i gang med de indledende øvelser til sin årsopgave, kontaktede Sofia Dansk Flygtningehjælp for at blive tilknyttet en flygtningefamilie med børn, som hun kunne lære at kende og hjælpe og støtte igennem socialt samvær og hjælp til lektier og andet, børnene måtte have svært ved i skolen. Alting var egentlig faldet på plads, der var fundet en familie til hende, men da Sofia endnu ikke var fyldt 18 år – selv om hun fra start havde gjort opmærksom på det – var det alligevel ikke muligt. Det var noget af en skuffelse, da hun så måtte finde andre veje, men hun spurgte alligevel, om der kunne være en familie til hende, så snart hun fyldte 18 år. Familien kunne så nå at være hendes kontaktfamilie i ca. tre måneder, før årsopgaven skulle afleveres. Da man minimum skal være kontaktperson i ½ år for en familie, skulle hun fortsætte kontakten med dem, efter opgaven er afleveret, men det havde hun det helt fint med. Hun ville stadig meget gerne lære dem og deres historie bedre at kende, for det var ikke kun pga. årsopgaven, at interessen var der. Det stak dybere.
Frivillig lektiehjælper
For at gøre noget andet praktisk og relevant, inden hun blev 18, fandt Sofia ud af, at hun kunne blive frivillig lektiehjælper i en lektiecafé gennem Røde Kors. Det var ikke nødvendigvis flygtningebørn, hun skulle hjælpe der, men generelt børn, der har brugt for støtte og hjælp til lektierne. Hun endte dog med kun at være der en enkelt gang, fordi der ikke rigtig var nogen børn at hjælpe, og fordi det generelt ikke var særlig godt tilrettelagt og organiseret. Hun havde heller ikke mulighed for, pga. skole og lektier, at at stille sig til rådighed når som helst, og det skulle jo også gerne give mening for nogen. Endnu et benspænd i årsopgavens flow.
Madmekka for unge
Til gengæld var det meget givende at være en del af Madmekka, som DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) står bag sammen med andre tilbud til unge flygtninge. Her mødes unge fra forskellige lande om mad og fællesspisning og laver bl.a. mad sammen fra deltagernes hjemlande. Det var en stor oplevelse, og Sofia var med til fire arrangementer. Sofia fik i den forbindelse også mulighed for at interviewe formanden for DFUNK, som hun fandt interessant pga. hans store engagement i projektet. Sofia interviewede også en frivillig fra Røde Kors Ungdom og sammenholdt de to interviews.
Undersøgelse af indfødsretsprøve
Derudover lavede Sofia også en undersøgelse af, hvordan forskellige ’indfødte’ danskere med forskellig baggrund og alder, besvarede indfødsretsprøven for at få en fornemmelse af, hvad man som ’indfødt’ dansker egentlig ved om Danmark og danske forhold. (Indfødsretsprøven afholdes to gange om året, og den skal bestås, hvis man som udlænding vil søge dansk statsborgerskab).
Støttearrangement
Desuden planlagde og udførte hun et loppemarked samt en fælles buffet på skolen med koncerter udført af elever. Arrangementet lå i sensommeren 2025, og hendes klassekammerater og andre fra overbygningen var meget aktive og gode hjælpere. Det var rart at opleve støtten både fra dem, der hjalp med alt det praktiske og indholdet, dem, der donerede ting til loppemarkedet, og dem der købte og deltog i arrangementet. Overskuddet på 6408 kr. gik til DRC (Dansk Flygtningehjælp) med ønsket om at donationen skulle gå til noget, der havde med børn at gøre.
18 år og en flygtningefamilie
Sofia blev endelig tilknyttet en flygtningefamilie, da hun blev 18, og hvor hun bl.a. skulle hjælpe børnene med lektier. Familien var meget sød og venlig, men Sofia erfarede også her, at det ikke var helt simpelt at få møderne op at køre pga. aflysninger, udskydelser og manglende tilbagemeldinger. Hun vil gerne, og skal i princippet, fortsat være tilknyttet familien, men hun er i tvivl om, hvordan det ender. Igen har hun lidt en fornemmelse af at stille sig til rådighed, men at der ikke rigtig bliver taget imod. Samtidig har hun stor forståelse for, at det kan være svært for hjælpeorganisationerne at få det hele til at køre professionelt.
Udformning
Oprindeligt ville Sofia lave en scrapbog, hvor hun skrev om sine møder og oplevelser med flygtningefamilien m.m. samt planlægning af indsamlingsarrangementet. Men i stedet endte det med, at det var teorien, tidslinje for opgaver og projekter, der blev beskrevet, ligesom de to interviews og indfødsretsundersøgelsen var med i bogen.
Den kunstneriske del af opgaven bestod i at lave nogle plakater og collager, som blev brugt til at promovere arrangementet i sensommeren og så selvfølgelig layout og indbinding af den skriftlige del i form af en bog. På forsiden indgik hendes egen samt en klassekammerats hånd som illustration.
Tilbageblik, erfaringer og fremtidsplaner
Forløbet med at lave årsopgaven gik ikke helt, som Sofia havde set for sig, og flere gange måtte hun sadle om, bl.a. pga. flygtningefamilien, som hun først kunne blive tilknyttet i sidste del af opgaven. Hun måtte derfor finde andre veje og alternativer, men det gav hende også en masse andre oplevelser og erfaringer undervejs og tvang hende til at gøre noget/at handle på udfordringerne. Samtidig er Sofia ikke typen, der giver op, og det hjalp hende, når hun mødte bump på vejen. Men det gav også hele tiden overvejelser, om de alternativer, hun fandt, var gode nok.
Sofia konkluderer selv, at den lidt manglende organisering i forbindelse med hjælpeorganisationerne sandsynligvis skyldes, at der mangler faste lønnede folk til at administrere det hele, og at så meget bygger på frivillighed, som ikke nødvendigvis giver den faste kontinuitet, der er brug for. Men hun har uanset fået en masse ud af det og mødt mange søde og imødekommende folk, og hun er sikker på, at det er i arbejdet med udsatte børn og unge, hun gerne vil fortsætte. Sofia har allerede planlagt et fire måneder langt højskoleophold på Zanzibar i Tanzania som frivillig, hvor man bl.a. hjælper og underviser børn, besøger børnehjem og også skal lære deres sprog, swahili. Hun skal afsted med en veninde, der stadig har et år tilbage af sin uddannelse, så derfor skal næste år for Sofias vedkommende bruges på at tjene penge til opholdet, der koster 80.000 kr.